Marbella Fitness Camp

Hvorfor flyttede jeg til Dubai?

img_3286

Hvorfor lige Dubai?

Dejligt vejr, smukke omgivelser, super god mulighed for at drive forretning og et motto der lyder på ’’Everything is possible ’’

Det er umiddelbart 3 rigtig gode grunde til at vælge Dubai.

Men det der spillede en stor rolle var at jeg kom fra Monaco, hvor jeg havde boet i 2år.

Og jeg var på ingen måde klar til at flytte hjem til Danmark, så her kom det store spørgsmål, hvad er ala Monaco?

Her kom jeg frem til, at Dubai var landet som overgår alt og alle så hvis der var noget der skulle kunne hamle op med Monaco, så var det Dubai.

Jeg begyndte at undersøge markedet i Dubai, hvordan tingene fungerede dernede  og hvordan mulighederne var, hvis man gerne ville drive forretning.

Sundhed og velvære er noget af det, der er høj  prioriteret blandt befolkningen hernede. Folket går meget op i at se godt ud og have et godt heldbred.

Der er jo fx også en aldersgrænse på, hvis du gerne vil flytte til Dubai, jo ældre du er desto sværere er det for dig at få resident visa, hvis det overhovedet er muligt hvis du er over 50+.

Sidespring

Tilbage på sporet, eftersom at sundhed og træning er højt på listen hernede så, er det jo lige efter min mølle, nu hvor jeg har en virksomhed hvor jeg arbejder som personlig træner, coach og kostvejleder.

Derfor var der endnu en god grund til at vælge Dubai.

Efter min ide om at jeg ville flytte til Dubai fik jeg hurtigt meldt mig ind i en masse grupper på Facebook som omhandler dansker i Dubai.

Hvor man kunne søge råd og vejledning omkring Dubai og hvordan tingene fungere, hvordan man lige kommer bedst muligt i gang mm.

Jeg kom lyn hurtigt i kontant med en masse søde mennesker som var meget villige til at hjælpe mig med, at komme i gang,  samt dele deres erfaringer med mig.

På under 1 uge havde jeg allerede fundet en bolig, så nu var det bare med at få booket flybilletten og komme afsted.

Fra det øjeblik vidste jeg, at pr.1. Oktober hed min nye adresse Dubai.

1. Oktober startede mit nye eventyr.

Et eventyr hvor jeg for første gang skulle rejse ud i den store verden helt alene. Jeg havde simpelthen så mange sommerfugle i maven bare ved tanken.

Jeg var måske også en lille smule bange.

Kan jeg nu klare mig?

Kan jeg nu få det hele til at hænge sammen?

Hvordan mon min virksomhed kommer til at gå?

Mon jeg får nogle gode venner?

Og måske finde en kæreste, og hvor mon han er fra?

Hvordan ser mit liv ud om 3 måneder?

Der fløj 1000 tanker gennem mit hoved.

Jeg havde på det tidspunkt været i DK i små 14 dage som jeg VIRKELIG nød, det var så skønt.

Jeg så mine venner, var sammen med min familie hele tiden og bedst af alt, boede jeg med min højt elsket søster.

’’Hende savner jeg mere end noget andet hver eneste dag’’ Hun har for resten lige været nede og besøge mig, det skal jeg også nok skrive om på et senere tidspunkt (det gik ikke stille for sig) 😛

Det blev 1. Oktober, jeg står i Københavns lufthavn og næste stop hedder Dubai.

2 af mine bedste veninder var taget med mig for, at sige et sidste farvel og sende mig godt afsted, vi får en kaffe og jeg får tjekket mine 2 kufferter ind. Derefter får vi kysset og krammet til den store guldmedalje og jeg finder vejen mod sikkerhedskontrollen.

Jeg kommer ind på den anden side, går mod min gate og sidder nu og venter på, at gå ombord på mit fly.

Her begynder jeg at få en smule sommerfugle i maven. Selvom jeg ikke har boet i DK i 2 år på daværende tidspunkt, så er det som om, at jeg er på vej ind i en helt ny verden.

Jeg kan tydeligt huske følelsen af, at jeg bare sidder der og føler mig en smule alene i verden.

Jeg kender ikke et øje, jeg ved ikke hvad jeg går ind til, der er ikke nogen der står og venter på, at tage imod mig i lufthavnen når jeg lander, udover mine to kufferter.

Under min flyvetur kører tankerne rundt i hovedet på mig.

Det er første gang jeg flyver så langt alene og uden nogen eller noget så bare det, satte også en masse tanker i gang.

Der er jo en grund til, at jeg sidder i denne flyver helt alene og der er en mening med det jeg er ved at fortage mig.

Så jeg begynder straks at tænke positivt og se muligheder i stedet for begrænsninger.

Jeg er en meget viljestærk pige og hvis der er noget jeg gerne vil, så skal det nok lykkedes, før eller siden.

Jeg giver ikke op, det har jeg aldrig gjort og det gør jeg heller ikke denne gang.

Jeg lander i Dubai, finder mine to kufferter, next step er, at finde en taxa der kan køre mig hen til den adresse som jeg har lejet et værelse på.

Jeg kommer endelig frem til den Villa jeg skal bo i, alt er godt og jeg er nu kar til at hoppe i kassen og takke af for i dag.

For i morgen venter dag 2 i mit nye eventur.

Mit næste blog indlæg bliver om min første uge i Dubai, håber du vil læse med

Knus Helene

 img_3282  img_1828 img_1835 img_1838 img_1834 img_1839img_3283

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marbella Fitness Camp